Erfaringer

Et fantastisk pædagogisk redskab - der ikke kan stå alene

Jeg har mange års erfaringer med babysimulatorforløb for normaltbegavede sårbare og udviklingshæmmede unge og voksne. Min erfaring bygger på over 100 babysimulatorforløb. Babysimulatoren er et fantastisk pædagogisk redskab – der kan meget mere end ord. Døgnene med en babysimulator kan dog ikke stå alene. Når de unge skal gøres bevidste om de konsekvenser, det at få et barn har for deres eget og barnets liv, er samtalerne med en professionel undervejs i forløbet, lige så vigtig. De unges afklaringsproces affødes ikke alene af deres interaktion med babysimulatoren. Den sociale relation mellem den professionelle og de unge, er afgørende. Et grundigt forløb, der indeholder samtaler, forarbejde og efterbearbejdning, er vigtigt for at øge de unges beslutningsgrundlag i deres til- eller fravalg af et barn. 

Under pasningen af babysimulatoren opdager de unge ofte, at det at være forældre er anderledes, end det ser ud på de sociale medier og i reklamerne. De erfarer, at det ind i mellem er rigtig hårdt, og at der er mange af deres egne behov, som de kommer til at tilsidesætte. De fleste vælger at udskyde drømmen om barn til senere og får oftest større mod og motivation til at arbejde med nogle af deres egne udfordringer. Her er det vigtigt at støtte de unge, hvor deres drøm om barn måske brister, samt hjælpe de unge med at søge andre interesser, nye drømme og sætte nye mål. Efter forløbets afslutning er det vigtigt med støtte både fra det private- og professionelle netværk.

 

Stort set alle der ikke var gravide, som har deltaget i et forløb, har valgt at udskyde drømmen om at få en baby på ubestemt tid.

 

De unge der er gravide bliver oftest mere realistiske ift. de udfordringer de står overfor som forældre. Jeg oplever, at de bliver mere positive ift. et samarbejde med kommunens Børn og Unge afdeling og ift. de støtte foranstaltninger, der evt. skal iværksættes. Enkelte gravide har valgt at få en abort.

De unges erfaringer

"Det sværeste var, når hun skreg"

Efter et forløb sagde en 24-årig udviklingshæmmet kvinde, der inden forløbet var sikker på, at hun ville have en baby:

"Det sværeste var, når hun skreg, jeg kunne ikke trøste hende og jeg ikke kunne kigge hende i øjnene – for det kunne jeg ikke. Jeg kan ikke have øjenkontakt - ikke engang med en babysimulator. Det har jeg rigtig svært ved"

"Jeg har set serien De Unge Mødre i fjernsynet, og der så det meget nemt ud, men når man så prøver det selv - så er det overhovedet ikke nemt!"

"Det er jeg slet ikke klar til"

"Du kan jo ikke lave det, du gerne vil. Du kan jo ikke gå i byen, når det passer dig, og du kan ikke være sammen med vennerne, som det passer dig. Du skal hele tiden tænke på en baby. Hele tiden! Døgnets 24 timer! Så jeg tænkte: Nej, det skulle ikke være nu" 

Den unge kvinde bad om at få slukket for babysimulatoren efter fire dage sammen med den.

Før forløbet

Blandt de udtalelser, jeg har hørt ved starten på et babysimulator forløb, er:

"Jeg vil gerne give mit barn en bedre opvækst, end jeg selv har fået”

”Jeg ønsker mig en familie og vil gerne vide, hvordan det er at blive mor”

"Jeg tror, jeg vil være god til at passe mit barn, for jeg har passet mange børn. Jeg vil prøve det bedste, jeg kan”

”Man skal ikke have et barn, hvis man ikke passer det ordentligt”

”Mit mål er at finde ud af, om jeg er egnet til at være mor og om jeg er klar nu”

”Mine forventninger er at lære noget mere om babyer og noget om mig selv”

"Jeg vil gerne bevise over for kommunen, at jeg er klar til at blive mor"

Under forløbet

Undervejs i forløb med babysimulatorer har jeg bl.a. hørt følgende udtalelser fra de unge:

”Jeg er glad og spændt – og lidt nervøs”

”Det er hårdt at være mor til en baby. Jeg skal i hvert fald ikke have børn foreløbigt”

”Det er svært at finde ud af babyens behov”

"Det er hårdt om natten, når jeg selv er træt"

”Hun er som et rigtigt barn”

”Det var hårdt at tage valget at få slukket før tid. Jeg blev ked af det, for han var som et rigtigt barn, men jeg magtede det ikke”

”Jeg er glad for, at jeg har prøvet. Jeg er bare træt"

"Jeg synes det er svært at leve sig helt ind i rollen som mor, når jeg ved hun er en babysimulator"

Efter forløbet

Blandt de unges udtalelser ved afslutningen på et forløb er:

”Det har været fedt at prøve – men der skal gå nogen år, før jeg skal have et barn”

”Det har ikke været en dukke. Det har været min baby”

”Jeg har fundet ud af, at der er nogle ting jeg skal lære før jeg kan blive en god mor”

”Jeg vil gerne have mere kærestetid”

”Det var hårdere, end jeg havde forventet. Min kæreste synes også, at det var for hårdt”

”Drømmen om at få et barn er der stadig, men jeg har hørt, at man kan have et godt liv uden at have børn”

”Jeg har fundet ud af, at det ikke er et barn, der vokser, jeg vil have. Jeg vil bare have en baby, der bliver ved med at være lille….”

”Jeg vil gerne have en kat i stedet for. En kat kan bedre passe sig selv, og det er hyggeligt, når den vil kæle”

”Jeg vil gerne have en fast kæreste, før jeg får barn – han skal nemlig også hjælpe med barnet”

”Jeg har lært mere om, hvordan det er at have et barn. Engang ud i fremtiden vil jeg gerne have et barn”

”Jeg vil stadig gerne have et barn, men kun hvis jeg er sikker på selv at få lov til at passe det og beholde det, så kommunen ikke tager det”

”Hvis de fleste siger, at jeg får barnet fjernet, vil jeg ikke engang prøve på at blive gravid”

 

Drømmen om en baby

En personlig beretning

Da Maria Lauritzen var 15 år, var hendes største ønske at få en baby. Men et forløb via Svendborg Babysimulator Team fik Maria til at udskyde sin drøm til senere.

I dag, flere år efter, er Maria i fuld gang med uddannelse og fritidsjob – og fast besluttet på at gøre sin uddannelse færdig og måske også tage ud i verden og opleve noget, før hun får et barn.

Læs hendes historie, som hun har valgt at fortælle, fordi hun gerne vil hjælpe andre unge i samme situation.

Marias holdning er, at konsekvenserne af at få et barn bør indgå som en del af seksualundervisningen i folkeskolen. "Jeg tror, at der så ville være færre unge, der bliver gravide. Og hvis de alligevel bliver gravide, ville flere vælge en abort", siger hun.

Marias historie

"Da jeg var 15 år, ville jeg gerne have lidt stabilitet i mit liv og stå på egne ben. Hvad gør man så? Jo – man beslutter at få et barn... For det kan man klare helt selv. Desuden syntes jeg, at næsten alle mine veninder fik et barn – og det var der også 4-5 af dem, der gjorde. Mine forældre var absolut ikke enige, og jeg fik at vide, at hvis jeg fik en baby, så kunne jeg ikke bo hjemme. Jeg snakkede med en psykolog i Familie Centret. Han havde lige været til møde og hørt om babysimulatorer og spurgte mig, om ikke det ville være noget for mig at prøve, hvordan det så er, at have en baby og skal passe den dag og nat?Jeg var meget åben over for at prøve, og mor kunne også se, at det var en god ide, så hun gik med til at have et skrigende barn i huset i en uge. Jette fra Babysimulator Teamet kom og fortalte om forløbet. Hun havde en babysimulator med. Den så meget dukkeagtig ud, og jeg tænkte: Hvor svært kan det være at passe en dukke. Vi havde nogle møder og Jette kom hjem til mig. Her viste hun mig, hvordan babysimulatoren fungerede, og vi snakkede om, hvad der skal til for at være forældre. Vi snakkede bolig og økonomi, om hvad et barn har brug for både fysisk og psykisk – og om, hvordan det er at være afhængig af et barn. Jeg tænkte, at alle de ting vidste jeg jo godt. Jeg ville stadig gerne være forældre, og jeg var parat til at blive alenemor" 

Shit! Hvad skal jeg gøre?

"Så kom Jette med babysimulatoren en mandag morgen kl. 8. Jeg var alene hjemme. Vi snakkede, og jeg fik opfrisket, hvad jeg skulle gøre. 10 minutter efter at Jette var gået, begyndte babysimulatoren at græde. Jeg tænkte: ”Shit! Hvad skal jeg gøre?” Men gjorde, hvad jeg havde lært. Det var lidt underligt. Det var jo en dukke, så jeg havde svært ved at tage det seriøst den første dag. Den første nat, hvor jeg var vågen mange gange, tænkte jeg: Gud, det her er jo lige som at have et lille spædbarn! Jeg begyndte at kunne se det seriøse i det. Jeg kunne lige pludselig se, at det var meget virkelighedstro. Det var jo ikke kun en dukke. Jeg havde babysimulatoren Sofie i 5 døgn. Jeg tog hende med ud til min kæreste for at vise ham og hans forældre hende, og fordi jeg tænkte, at han også skulle være en del af det her"

Hvad mon de andre tænker?

"Onsdag skulle jeg med min mormor i genbrugscenter, og jeg havde liften med Sofie med. Pludselig så jeg min præst, der havde konfirmeret mig. Hun var helt paf og sagde: Jamen Maria! Jeg mener ikke, at du er så gammel, at du kan have et barn. Så jeg skyndte mig at fortælle hende, at det var et projekt, jeg var med i. Men det, hun havde sagt, gjorde indtryk på mig, og jeg begyndte at spørge mig selv: Hvad mon andre tænker? Jeg var også i Føtex og havde barnevognen med. Jeg syntes, at alle kiggede, og jeg hørte én sige: Nej, hvor er det synd for hende derover! Det var ikke rart, at de kiggede. Jeg vidste, at de ikke kiggede på mig for noget godt. Jeg tror, at de tænkte: Det er en meget ung mor. Gud ved, hvordan det kommer til at gå! Selvom Sofie er en dukke, begyndte jeg at få moderlige følelser overfor hende. En dag kunne jeg bare ikke finde ud af, hvorfor hun græd. Min mormor sagde: Sommetider skal man bare lægge babyen på maven og lade den græde. Jeg tænkte, at det jo var synd. Men hun var jo kun en dukke"

Måske skal jeg lige have min eksamen først

"Samtidig blev jeg mere og mere afklaret. For det var jo ikke så let at passe en baby, og jeg kunne godt føle, at det ikke var lige nu, at jeg skulle have barn. Måske skal jeg lige først have min 9. klasses eksamen, tænkte jeg. Jette var på besøg om onsdagen, og fredag hentede hun Sofie. Jeg var træt, men tænkte, at det kunne jeg godt have klaret i en uge mere. Jeg sov kun 2 timer ad gangen om natten, men jeg var ikke udkørt. Selvom det havde været hårdt, så vidste jeg, at det ville være mere hårdt i virkeligheden, for jeg boede jo hjemme og havde ikke skulle sørge for indkøb og madlavning. Der havde heller ikke været vask af babyen og dens tøj. Jeg var ikke direkte ked af det, da Jette hentede Sofie, men jeg tænkte: Hvad skal jeg nu lave? Ønsket om at få en baby var der stadig. Det var ikke ligeså stort som før. Men det var der. Jeg havde to samtaler med Jette bagefter. Vi snakkede om drømmen, som stadig var der, og om, hvad jeg kunne sætte i stedet. Jeg gik i 9. klasse, og vi snakkede fritidsaktiviteter og fritidsjob, som jeg ikke havde tænkt på, at jeg kunne sætte i stedet for en baby. Jeg gjorde ikke så meget ved det i starten – jeg skulle lige tænke over det. Men så gik jeg i gang med fritidsjob. Drømmen var der stadig, men skubbet lidt i baggrunden. Jeg kunne godt styre den, selvom der var en periode, hvor jeg tænkte: Åh, lad mig dog få et barn!”

Jeg skal have noget, at tilbyde et barn

"Så tog jeg en beslutning: Hvis jeg bliver gravid, så vil jeg ikke få en abort, men jeg vil ikke gøre noget for at blive gravid. Jeg skal gøre min skole færdig. Jeg skal have noget at tilbyde det her barn. Jeg begyndte at passe min skole. Jeg blev færdig med 9. klasse sidste år og er nu i gang med handelsskolens grunduddannelse for at blive dekoratør. Jeg vil gerne være blomsterdekoratør eller frisør. Det tager to år på skole og to år i praktik, så er jeg færdig. Men jeg har skubbet min drøm om en baby endnu længere. For hvad skal man bruge en uddannelse til, hvis man ikke kommer ud på arbejdsmarkedet. Så jeg vil gerne prøve at arbejde som færdiguddannet, og derefter kan det være, at jeg tager på guideskole – og ud og oplever verden et halvt års tid"

Hvad kan jeg tilbyde mig selv?

"I dag tænker jeg ikke på, hvad jeg kan tilbyde et barn – men på hvad jeg kan tilbyde mig selv, hvis jeg bliver gravid. Hvis jeg fik et barn nu, tror jeg, at jeg ville fortryde det hele mit liv. Og jeg ville sikkert ikke gøre min uddannelse færdig. Havde jeg ikke været igennem forløbet med Sofie, er jeg sikker på, at jeg i dag ville sidde med et barn i armene på et hjem for unge mødre og have ondt af mig selv og tænke: Hold kæft! Jeg kom aldrig videre! Jeg var ude af balance dengang. Jeg ønskede at få en identitet, og et barn ville give mig en identitet som mor. Men nu har jeg fundet mig selv. Jeg har fået selvtillid og selvværd. Jeg får gode karakterer i skolen. Jeg har to fritidsjobs. Jeg har ingen kæreste, for det er også en proces ikke at være afhængig af andre. Jeg har det godt, og jeg nyder mit ungdomsliv"

Alle skulle have lov at prøve

"Så jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden for et forløb med babysimulatoren og de opfølgende samtaler. Allerede dengang sagde jeg, at sådan et forløb burde være en del af seksualundervisningen i folkeskolen. Alle unge – både drenge og piger – skulle have lov at prøve at have en babysimulator og opleve, hvordan det er at passe en baby. Det skal nok være i 8. klasse, for i 9. klasse er der allerede mange, der har fået et barn – uden at vide, hvad de går ind til. Hvis alle får en mulighed for at prøve at passe en babysimulator, tror jeg, at der vil være færre unge, der bliver gravide. Og hvis de alligevel bliver gravide, vil flere vælge en abort"

Jette Bonde Schaarup - babysimulator@gmail.com - Tlf. 22172227

    © 2017 Created with Wix.com