top of page

Etiske dilemmaer

I mit arbejde med babysimulatorforløb støder jeg ofte på mange etiske dilemmaer, som jeg herunder har beskrevet:

  • De unge og ind imellem også deres pårørende kan mangle handicap- og sygdomserkendelse

  • De unge har ofte svært ved at reflektere, b.la.fordi deres kognitive evner er nedsat

  • De unge mangler meget ofte mentaliseringsevne og har svært ved at sætte sig i barnets sted

  • De unge har ofte svært ved at udskyde egne behov

  • De unge søger den anerkendelse, som de tænker de kan få ved at have et barn

  • De unge har ofte ingen eller meget få interesser, og barnet skal derfor udfylde et tomrum for dem og give dem en identitet

  • Nogle unge har en forestilling om, at det at få et barn vil løse alle deres problemer, og at alle deres udfordringer vil forsvinde.

  • For nogle unge handler forældreskabet mere om, hvad barnet kan give dem, end hvad de kan give barnet

  • For nogle unge er omfattende hjælp fra kommunen en selvfølge, hvilket betyder, at de tænker: Ja, men så må jeg jo bare have al den hjælp, jeg kan få, når jeg får et barn

  • Enkelte unge ved på forhånd, at de ikke får lov til at beholde barnet, hvis de får et. Trods dette ønsker de at blive gravide og er tilfredse med at være mor på deltid

  • På trods af at babysimulatoren er et godt pædagogisk redskab, og på trods af, at jeg undervejs i forløbet oplever at øge de unges forståelse i nuet, kan det være vanskeligt at sikre de unges forståelse af såvel et barns behov, som egne ressourcer. Dette kan skyldes deres kognitive niveau samt mangel på refleksions- og mentaliseringsevne

  • Som oftest resulterer et forløb i, at de unge er afklaret med at udskyde drømmen om et barn, men for nogle af de unge bliver drømmen igen aktuel, hvis de får en ny kæreste. Her er ungemappen, som udarbejdes undervejs, et godt redskab til at minde dem om, hvorfor de valgte at udskyde deres drøm

  • De unges personlige netværk har ind imellem ikke forståelse for de unges manglende ressourcer, og hvad det vil betyde, at de unge får et barn. Jeg oplever, at nogle unge bliver presset til at få et barn, fordi forældrene gerne vil være bedsteforældre.

  • Nogen unge vil med et forløb bevise overfor kommunen, at de godt kan passe en babysimulator og dermed blive gode forældre

  • Ofte binder snak om et fælles barn to unge mennesker sammen, som ellers intet har til fælles

  • Det er klart lettere at lave forløb med unge, hvor drømmen om et barn udskydes, men ikke slukkes. I forløb med ældre, typisk i 30’erne, er det sværer at udskyde drømmen på grund af deres alder. Det betyder, at drømmen måske skal slukkes. Dette kan være svært for dels de unge, men også for nogle professionelle at tackle. Det er altid lettere, så længe der er håb

  • For professionelle, der ønsker at implementere afklaringsforløb for unge med brug af babysimulator i egen kommune, kan det være svært at få bevilget de nødvendige ressourcer, hvis der ikke er kollegial og ledelsesmæssig opbakning

  • Nogen gange ønsker en sagsbehandler et forløb med babysimulator som ”brandslukning”, når en ung kvinde er gravid, og med abort som mål

  • Et forløb må ikke presses ned over de unge, de skal selv ønske en afklaring.

  • Akut-forløb er tidsmæssigt ressourcekrævende og kræver stor fleksibilitet samt accept af udvidelse af arbejdstiden af de medarbejdere, der skal stå for forløbet

  • Det kan være svært for udenforstående at forstå, hvor ressourcekrævende et forløb kan være

 

Støder du på etiske dilemmaer i dit arbejde med babysimulatorerne, er du velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for at drøfte dilemmaet.

bottom of page